Regnbuebarn.dk bruger cookies til at styre login, samt til at samle statistik til at forbedre websitet. Ved at bruge websitet giver du dit samtykke til vores brug af cookies.
Læs mere om Cookies og privatlivspolitik på Regnbuebarn.dk.

Forum - Journalister/studerende mv. der søger interviews

Emne: Vil du være med i et interview?
Oprettet: 15/6-2011 11:47
Mai_Moller

Er du fra det sydlige Jylland og vil være med i et interview?

Kære jer på Regnbuebarn.dk

Jeg hedder Mai Møller Christensen og er journalist på regionalradioen DR Syd P4, der dækker det sydlige Jylland, og jeg er ret fascineret af konceptet med regnbuebarn. Jeg synes, det er en spændende løsning, som på mange måder giver svaret på nogle af tidens dilemmaer - homoseksuelle, der gerne vil have børn; kvinder eller mænd, som ikke har fundet den eneste ene, men som alligevel gerne vil være forældre; mennesker fyldt med kærlighed, som går sammen om et stort projekt, og som knytter sig til hinanden gennem dét.

 Og så oven i det hele bliver det jo meget aktuelt med de nye regler på området for kunstig befrugtning, som gør det svært for mange at få råd, og jeg kan også læse på jeres side, at I er blevet mange nye medlemmer på det seneste.

Jeg vil på radioen P4 i Sydjylland gerne bringe en historie om jer, for jeg tror, at mange vil finde det interessant at høre om. Så jeg tænker på, om der kunne være nogle af jer fra Sydjylland (kommunerne Esbjerg, Varde, Vejen, Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Tønder og Fanø), som vil fortælle om jeres drømme om at få et barn, eller - hvis I er kommet så vidt - jeres oplevelse med at finde sammen og få et barn sammen. I kan være homoseksuelle, som har fundet en donor hos én fra det andet køn, eller to singler, som har besluttet at blive forældre sammen. For mig er det ligemeget, hvilken "type" forældre, I er. Bare I vil fortælle om den glædelige oplevelse, og specielle oplevelse, at blive forældre på denne måde.

Jeg kan træffes via mailen: maic@dr.dk eller på telefon 2854 1067. På forhånd mange tak.

Venlig hilsen Mai

0 0