Forum - Erfaringsudveksling
Oprettet: 20/8-2013 14:27
Det er dejligt når søgende herinde tildeler sig selv førstepræmie, og mener sig berettiget til at uddele almisse som en sæddonor skal se sig taknemlig for. Disse gode intentioner mødes med bred sympati fra øvrige søgere, for vi vil jo gerne producere elitebørn godt udrustet til fremtidens udfordringer.
Her er det at jeg trækker i smilebåndet. For der ligger noget humoristisk i, når en gruppedannelse mener sig forulempet over useriøse aktører, mens navlen selv er befænget med betændelse. For at give et nuanceret billede vil jeg som sæddonor berette om mine erfaringer herinde:
Som sæddonor skal jeg først og fremmest være beæret over at være blandt de udvalgte. Derefter skal jeg igennem en proces af opfyldelseskriterier hvor søgeren kører kandidaterne gennem tragten i den klassiske fascistiske stil. Af egne erfaringer har jeg stødt på eksempler hvor donoren skal være bøsse og i forhold. For det giver den falske tryghed som Alka ikke har i deres forsikringstilbud. Håret skal ikke være for mørkt, for så ligner barnet ikke sin falske far. Uddannelsesniveau og økonomisk stabilitet er særligt vigtige, især når søgeren ikke ønsker fremtidig kontakt med donoren mens højde, drøjde, personlige træk og interesse skal passe sammen, så man kan udsende det ønskede image. For gud være nådig hvis barnet ikke vokser op og bliver ligeså krævende prinser og prinsesser som mor og far.
Den underfundige regnbuesøger kræver mængderettigheder. Det betyder at donoren selv skal ønske flere børn. Til gengæld får donoren lov til at deltage i børnenes opvækst forudsat at der tages del i søgerens liv, sociale arrangementer og initiativer som var det en kernefamilie uden strejf af kunstighed. Desuden er det et krav at donoren skal bo i omegn fra søgeren, for når æg-udløsningen kommer, skal donoren være indenfor rækkevidde. Alt imens udøver søgeren sin sidderistpraksis med fortrinsret. Disse er mindstekravene til sæddonorerne i regnbuebarn.dk.
I perspektiv til ovennævnte vil jeg retfærdigvis opstille følgende scenarie til eksempelvis, en kvindelig donor: Du skal både være æg-donor og rugemor til mit barn. Det indebærer at du skal have gode hofter så du kan bære barnet. Du skal helst have en c-skål så barnet kan tage ordentlig fat og er praktiske grunde skal du komme forbi hver gang barnet skal ammes. Højde og drøjde skal passe sammen, og du er helst 180cm, semiblond. Øjenfarve er ligegyldig. Du skal bo i omegn men fuld diskretion og anonymitet er et krav. Sygdomsliste er selvfølgelig et must, og æg-kvalitet skal dokumenteres. Gerne flere generationer bagud. Ved overdragelse af barnet fratages du rettighederne, og du har hverken ret eller pligt til at opsøge barnet, udover ovennævnte amningsproblem de første par år. Billede sendes på mail inden stillingtagen.
Den hykleriske søger forarges selvfølgelig over mit eksempel når kravene adresseres tilbage. Men måske er det værd at overveje at en donors ufrivillighed hverken ligger i præstationsangsten eller billede-legitimation før sædafgang, men hvor meget skal en donor nedgøre sig selv, for at opfylde en søgers krav, og med hvilke formål? Endvidere er det værd at overveje om ordet useriøsitet er for kompakt og unuanceret, og lider et strejf af selviskhed uden hensyntagen for den kompleksitet søgeren forlanger af donoren.
Derudover er der uskrevne høje forventninger til regnbuebarnet.dk. For når sex and the city drømmen brister efter en måneds forsøg, da er næstbedste træk en sølle trussel om at forlade forummet, som egentlig fungerer udmærket. Det kan man læse ud fra de succeshistorier, der har været. For den søgende skal endelig ikke åbne op for taknemlighedsboksen og føle sig beæret over, at nogen har lyst og overskud til at opfylde deres ønske, om noget så storslået som at bringe et barn til verden, men at forudsætningerne bærer præg af fascistiske manifester og uetiske værdier som donoren ikke kan leve op til. Allerbedst er det, når søgeren forbavses over at deres utopiske fantasier hverken findes herinde, eller derude.
Så min pointe er at du som søger måske skulle overveje, om du ikke selv ligger op til den useriøsitet som har forulempet dig. For når der udlægges pseudo datingprofiler med større optagelsesprocedure, beder du lidt selv om afvisningen, og måske glemmer du lidt hvorfor du er her. Ligeledes er påforhåndssortering ikke nødvendigvis et tegn på ekvilibristiske skriveevner eller intellektuelt dannethed. Det kan med lethed tolkes som overfladiske målsætninger, der ikke er værd at argumentere for.
Der er det at jeg som donor, opfordrer søgeren til at adressere offerrollen og hykleriet andetsteds og derigennem se, at der er masser herinde som gerne vil hjælpe, men kan tilnærmelsesvis ikke opfylde ønskescenariet i levering af ”den simple klat”, så du som søger, får dit ønskebarn, mens jeg som donor kan slæbe min værdighed hjem, og vide at mit barn blev til i den anonyme baggård jeg var berettiget til. Jeg kan allerede se en sund børneopdragelse foran mig.
Til jer som har været så heldige at finde den rette donor, tillykke.
Jeg havde skrevet et meget langt svar til dig i går men den ville ikke lade mig poste det. Men det korte af det lange er at jeg selvom at jeg er kvinde fuldt ud kan forstå hvad du mener.
Er enig til dels.
Men hvis du afgiver klatten på et anonymt sted eller i en sædbank, har jeg svært ved at se forskellen på. Ønsker man blot at være donor, anser jeg ikke at det dermed er DIT barn. Det samme ville gøre sig gældende hvis jeg som kvinde var ægdonor eller rugemor.
Ægdonor er et ret stort indgreb, og det kræver at man er ung. Rugemor i DK er ulovligt.
Sæddonation er ikke mere end de fleste kan klare på et øjeblik, og efter min mening ikke noget man som givende donor skal opsætte "datingsite" ej heller "ønskeliste" på hvor ens gener kommer hen.
De rettigheder fraskriver man sig når man ikke vil være far, deltage i hverken den juridiske og/eller dem økonomiske del af projektet.
Dette site er blevet til et datingsite
Men vil dog sige at jeg kan følge 100 % at man som modtager hvis man er i et forhold ønsker at donor og kommende far skal have fælles træk.
Det er vigtigt for børn at kunne spejle sig i deres forældre, ofte søger adopterede børn deres biologiske forældre for at finde ud af "hvem er jeg"
Vi er et par som har søgt anonym donor, men møder at vi i sidste ende bliver fravalgt, blot fordi min mand ikke ønsker at "leje" mig ud til diverse mænd som ønsker et billigt knald og dermed udnytter vores sårbarhed i og med at vi brændende ønsker børn.
Hvorfor er det et problem at man som kommende modtager ønsker at se bevis på at der ikke er kønssygdomme og bevis for sædkvalitet ???
Det forstår vi ikke. Hvis man ikke har noget st skjule og inderst inde ønsker at hjælpe et barn til verden, hvad er så problemet?
Er der nogle mænd som har sat sig ind i hvad diverse kønssygdomme har af konsekvenser for mor og barn?
Synes at man som anonym donor herinde skulle lempe lidt på sine forventninger eller vælge at gemme sine gener til når man er klar til at være 100 % far.
Jeg vil starte med at sige tak for dit tillykke og give dig så evig ret.
Hvis jeg som kvinde finder det vigtigt at vide at "min donor" ikke fejler noget arveligt er det så ikke også rimeligt at donoren ved at "hans barns mor" heller ikke giver noget til barnet? Er det ikke fair nok at han vil sikre sig at det barn han hjælper til verden vil blive elsket og få et godt liv? Er det ikke fair at han har en holdning til at mor ikke må være over 45år eller under 20år eller hvad ønsket nu måtte være? For det er jo altså sådan at mors alder øger risikoen for bestemte sygdomme og hvem ønsker at sætte et sygt barn til verden hvis det kan undgåes at lave et? (Og lad mig her slå fast at jeg står som mor til et sygt barn som jeg alligevel elsker og ikke ville bytte for noget i verden men havde jeg haft muligheden for at have "lavet" ham så han ikke var syg var det da at fortrække.)
Vi som kvinder sidder sgu og tror vi ejer hele verden bare fordi at det er os der skal være gravide. Men for pokker selvom at donor ikke skal se barnet må han vel godt have en holdning til at barnet skal have et godt liv? Og vil man ikke have en donor med holdning så er der jo klinikkerne hvor man netop betaler sig fra donors holdninger og donor får penge for at være ligeglad.
Der findes donore herinde som ikke ønsker sex. Men ja der findes også en del der ønsker sex. Men der findes altså også kvinder der ønsker at barnet bliver undfanget ved sex. Siden er til for alle og lægger op til at ingen løsninger er forkerte så er det nok ikke det rigtige at gå ind og kræve profiler slettet fordi at donor ønsker at undfange ved samleje frem for plastik kop og engangssprøjte. Gå dog bare udenom de profiler hvor der står i teksten at de ønsker noget andet end jer og skriv pænt "nej tak" til de tilbud der nu måtte komme der ikke stemmer overens med hvad i vil.
Jeg mødte da også nogle stykker i min søgen som ikke passede ind i mine forventninger og de fik besked om at de ikke var hvad jeg søgte. 3 uger gik der fra jeg havde oprettet min profil og til jeg havde fundet den rette donor for mig. Der gik knap 11mdr fra jeg kontaktede ham første gang og til at jeg fødte.
Hårfarve, øjn farve osv var ikke det vigtigste for mig, men nu er vi også en blandet familie, min søn har en øjn farve og hårfarve og jeg selv en anden. Det vigtigste for mig var at vide hvorfor han ønskede at være donor. Og det fik jeg faktisk et meget smukt svar på. Hvad svaret var kan sådan set være lige meget. Vi blev ihvertfald begge enige om at vi ville skabe et barn sammen, et barn der altså kun skulle være mit. Jeg skulle bare blive gravid og så skulle vi ikke have mere kontakt, men jeg skiftede så mening og vi skrev lidt sammen under graviditeten og nu ved han da også at det blev en pige. Men jeg skulle stadig bare bruge den der lille klat så jeg kunne få mit barn. Jeg endte bare med at få en god ven der ude et sted som jeg kan kontakte hvis jeg får brug for det. Jeg føler mig heldig, rigtig heldig. Og uden denne side så ville jeg ikke have fået min datter.
Mit største problem er nu hvordan man kan takke en donor for at have givet mig den største gave i verden. For hvordan kan man nogensinde takke nok?
Det eneste jeg kan give ham er ærlighed, og lade ham bedømme om han synes jeg var værdig nok til at få hans hjælp.
Boleroeos det er jo stadig en Regnbue familie hvis et lesbisk par bruger en anonym donor. Men jeg vil give dig ret i at siden måske ikke helt var tiltænkt enlige heteroseksuelle.
Men omvendt forskellighederne er det der gør verden farverig.
Vanbui - jeg deler bestemt noget af din forundring i forhold til hvad der søges efter herinde. Mange profiler ligner noget fra dating.dk, med den forskel at man altså ikke søger en rigtig partner, men blot dennes glimrende egenskaber i forhold til ens ønsker om at reproducere sig selv.
Alligevel kan jeg ikke helt lade være med at læse din lange "bekendelse" som lidt noget klynk. For hvordan havner man som donor i den proces som du beskriver? Det er i hvert fald ikke en oplevelse jeg har haft herinde. Jeg mener, at så længe den søgende bare spiller med åbne kort og opremser alle sin betingelser for, at man allernådigst kan få lov til at give sin donation, så har man da alle muligheder for at styre udenom. Klare linjer fra starten er den bedste måde at undgå de misforståelser, som fører til det, som nogen kalder manglende seriøsitet.
Personligt betragter jeg denne side som afgørende forskellig fra et datingsite på den måde, at jeg mener at det herinde må være kvinden/parret, som er den søgende og den som tager den indledende kontakt. Hvis man som mand sidder og skriver rundt til samtlige kvindelige profiler herinde, bør man nok overveje hvad ens motiver egentlig er. I stedet bør man som potentiel donor gøre nogle overvejelser om, hvad det er for nogle betingelser man ønsker at stille op på og skrive dem i sin profiltekst. På den måde undgår man enhver form for misforståelse, siger min erfaring.