Forum - Erfaringsudveksling
Oprettet: 7/8-2016 19:48
Hej men jer.
jeg har en ven med fordele der har sagt at han gerne vil dorner til mig vi har indtil nu beskyttet os mod graviditet, men mit spørgsmål er så :
Hvordan eller hvor finder jeg noget omkring faderskab?
Han ønkser ikke at være en del af barnets liv og heller ikke være økonomisk afhængi af det, hvorfan forholder man sig til det i forhold til en faderskabssag?
Hej
Jeg vil mene man bare undlader at fortælle hvem faderen er, der kan jo være mange situationer hvor man ikke kender faderen. Sig du blev gravid på en ferie.
Har læst et eller andet sted at man kan få dagsbøder for hverdag at faderen navn ikke dokumenteret i op til 6md hvor sagen henlægges hvis faderen ikke underskriver papirerne og det er bøder helt op til 5000kr om dagen ?
Men hvis du virkelig ikke ved hvem faderen er. Andet end et ansigte og....
Kan jeg ikke tro man bliver straffet.
Men kan man ikke angive faderens navn, men blot få en aftale, som også er juridisk gældende om at faderen ikke er økonomisk forpligtet?
"Bliver man gravid og ikke er interesseret i at opgive faderens navn (der kan også være andre ting forbundet med det), hvad sker der så - kan de tvinge én til at opgive et navn eller får man en bøde og hvad så med børnepenge og børnetilskud ?
Svar:
Med den seneste ændring af børneloven, der trådte i kraft d. 01.07.2002, har man ønsket at sikre at barnet i videst muligt omfang får mulighed for at kende navnet på den mand, der er far til det. Det betyder, at man har skærpet reglerne om moderens oplysningspligt.
Rent praktisk foregår det på følgende måde:
Først skal moderen udfylde en blanket til statsforvaltningen, hvor hun skal oplyse navnet på den eller de mulige fædre til barnet. Hvis hun skriver "ukendt" i disse felter, vil hun blive indkaldt til en samtale på statsforvaltningen. Her vil man spørge til, om det virkelig kan være rigtigt, at hun ikke ved, hvem der kan være far til barnet. Hvis statsforvaltningen får den fornemmelse, at moderen godt ved hvem der kan være faderen, men hun ikke vil sige det, så sender de sagen til retten. Moderen bliver så indkaldt til et møde i retten, og her har hun pligt til at tale sandt, når hun bliver spurgt, hvem der kan være far til barnet. Hvis hun stadig nægter, kan retten idømme hende en enkeltstående bøde. Retten kan ikke pålægge hende løbende tvangsbøder eller lade hende fængsle, indtil hun oplyser faderens navn.
Det er klart, at man ikke kan få moderen til at sige noget om de mulige fædre, hvis hun konsekvent nægter. I sidste ende må man så acceptere, at barnets fars navn ikke kan noteres.
Økonomisk vil moderen være berettiget til samme hjælp fra det offentlige, som andre enlige mødre, hvor barnets fader ikke er kendt.
Den kvinde, der eventuelt måtte ønske at holde det hemmeligt, hvem der er far til hendes barn, skal være opmærksom på, at den mand, der tror, han er far til barnet, nu på egen hånd kan sætte gang i en sag om faderskabet. Det er altså ikke sikkert, at moderen i realiteten kan få held med at holde faderskabet hemmeligt.
Hvis ønsket om at holde navnet på den biologiske far hemmeligt, hænger sammen med, at moderen er i et parforhold med en anden mand eller kender en mand, hun hellere vil have, at barnet skal anse som sin far, så kan denne mand – efter aftale med moderen – erklære, at han vil være barnets far og dermed få de rettigheder og påtage sig de pligter, der følger med at være far til et barn. Statsforvaltningen kræver ikke, at den mand, der skriver under på en erklæring om at være barnets far, også skal dokumentere, at han er barnets biologiske far. Hvis der først er en erklæring om, at en mand vil anse sig selv som barnets far, kan den biologiske far ikke komme igennem med et sagsanlæg.
Med venlig hilsen
Eva Naur Jensen"
Kilde: https://www.familieadvokaten.dk/Breve-300/b300-159.html